VELKOMMEN TIL

Balders Hus

Anders L. Pedersen

Pædagogisk Leder
ardr@kerteminde.dk
Tlf. 24 94 18 75

Balders Hus er en vuggestue og børnehave beliggende i udkanten af Kerteminde, hvor vi har uanede af muligheder på vores legepladser og i nærmiljøet. Her møder børn og familier et trygt, nærværende og udviklende fællesskab, hvor hjertevarme, leg og stærke relationer danner grundlaget for hverdagen.

Leg, læring og fællesskab

I Balders Hus ser vi legen som børnenes vigtigste udviklingsrum. Gennem leg lærer børnene om sig selv, hinanden og verden omkring dem. De udvikler sprog, motorik, fantasi, sociale kompetencer og evnen til at indgå i fællesskaber. Vi arbejder ud fra et ligeværdigt børnesyn, hvor alle børn mødes med respekt, omsorg og troen på deres kompetencer.

Plads til forskellighed

Balders Hus er et børnehus med plads til alle. Vi værdsætter mangfoldighed og ser forskelligheder som en styrke. Børn med særlige behov indgår naturligt i hverdagen på lige fod med alle andre børn, fordi vi tror på, at vi lærer og udvikler os bedst sammen.

Et stærkt samarbejde med forældrene

Vi betragter forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere. Gennem åben dialog og gensidig tillid skaber vi de bedste rammer for børnenes udvikling og hverdag. Vi har desuden et stærkt samarbejde med forældrebestyrelsen

Sundhed og bæredygtighed

I hverdagen arbejder vi bevidst med sundhed og ansvarlighed. Vi ønsker at give børnene gode vaner og en forståelse for, hvordan vi passer på både os selv, hinanden og den verden, vi er en del af. Forældrene har valgt en frokostordning med sund, varieret og primært økologisk kost.

Kom og besøg os

Er du nysgerrig på Balders Hus, er du altid velkommen til at kontakte os og aftale et besøg. Vi glæder os til at byde jer velkommen.