

Tre nye økologiske spisemærker
Med stolthed og jubel blev tre nye økologiske spisemærker modtaget i de kommunale køkkener i Børnenes By, Børnehaven Fjordvang og Bøgebjerg Børnehave, der har gjort sig fortjent til to guld og ét sølvmærke for deres arbejde med at indføre økologiske råvarer i køkkenerne.
Siden 2024 har køkkenerne arbejdet med grøn omstilling.
Med nul-kroner i budgetændring har de arbejdet ud fra principperne: råvarer i sæson, mere grønt og flere bælgfrugter, mindre madspild og mere økologi.
Det kræver omstilling i menuplanlægningen, indkøb- og arbejdsvaner, samt implementering, forståelse og forankring til medarbejdere og ledelse.
At få tildelt spisemærket i sølv betyder, at der anvendes mellem 60-90 procent økologiske råvarer. Med et guldmærke anvendes mere end 90 procent økologiske råvarer.
Samlet har de fem kommunale daginstitutioner med madordning to guldmærker og tre sølvmærker fordelt med guldmærker til Børnenes By og Børnehaven Fjordvang og sølvmærker til Mælkevejen, Børnehuset Balder og Bøgebjerg Børnehave.

